fbpx

Handelsbetingelser

Bettingelserne skal gennemlæses og anses som læst og accepteret, når en booking er bekræftet.

Booking 

Du booker din aftale ved at kontakte mig, via min kontaktformular.
Husk at angive hvilken type fotografering du ønsker, samt hvornår du ønsker at fotograferingen skal finde sted. Jeg kører primært på Sjælland, men det er også muligt at booke mig til opgaver andre steder i landet, samt i udlandet. Når vi har fundet en dato og tidspunkt, modtager du en faktura på depositum på mail. Denne er samtidig din bookingbekræftelse.

Betaling

Når du modtager din faktura, skal du være opmærksom på, at der skal indbetales et depositum førend at aftalen er gældende. Betaling skal ske på førstkommende hverdag, via bankoverførsel. Det resterende beløb + eventuelle tilkøb skal betales senest inden jeg går i gang med at redigere dine udvalgte billeder.

Aflysning

Aflysning eller ændring af tiden skal ske senest 1 uge før den aftalte tid. Ved aflysning senere end en uge før fotograferingen, tilbagebetales 50% af depositum/bookingbekræftelse. Ved aflysning senere end 24 timer før fotograferingen, bliver depositum ikke tilbagebetalt.

Det er muligt at aftale en ny tid, men der skal ligges et nyt depositum. Ved aflysning fra fotografens side, tilbagebetales depositum, medmindre du vælger at flytte tiden med det samme.

Levering af de færdige billeder

Jeg bestræber mig på, at dine billeder er klar til udvælgelse ca. 1 uge efter fotograferingen. I travle perioder har jeg op til 3 ugers leveringstid. Du vil blive oplyst om ventetiden på galleriet efter shootet.

Du modtager jdine billeder via et online galleri, hvorfra du også udvælger og bestiller jeres ønskede billeder. Du markerer de billeder du ønsker at købe med en stjerne (favoritter) eller skriver billedernes filnr. Og sender dem til mig i en mail på hej@mrohdes.dk

Billederne i galleriet er efterbehandlet når du ser dem. I nogle tilfælde kræver billederne yderligere retouchering efter udvælgelsen – her bruger jeg ca. 1 uge før billederne er klar til at blive sendt afsted. Der leveres ingen billeder (hverken digitalt eller som print) førend at betaling er modtaget.

Det er ikke tilladt at bruge/videresende prøvebilleder med vandmærke over. Overskrides dette, vil billederne blive faktureret.

Det er altid muligt at booke tid til en gratis billedegennemgang, hvis du har behov for råd og vejledning inden du træffer din beslutning.

 

Fortrydelsesret

Fortrydelsesretten for fotograferingen frafalder, så snart fotograferingen er påbegyndt. Fortrydelsesretten for de leverede digitale billeder frafalder, så snart at disse er udvalgt og downloadet af kunden.

For print og andre produkter frafalder fortrydelsesretten så snart at disse er sendt til bestilling. Er man ikke tilfreds med resultatet efter ens fotografering, er det derfor vigtigt, at man giver udtryk for dette inden udvælgelsen. Har man modtaget og downloadet/afhentet sine billeder, ses opgaven som afsluttet.

Ophavsret

Kopiering og brug af billeder fra Maja Rohde – Du Er Branding

Det er i følge lov om ophavsret ikke tilladt at bruge eller kopierer billeder fra min hjemmeside eller tilhørende Instagram/Facebook og bruge til egne sociale medier, herunder hjemmeside, Facebook eller Instagram uden skriftlig aftale med Fotograf Maja Rohde. Sker dette alligevel, vil der uden yderligere varsel blive fremsendt en regning svarende til gældende takster jf. Journalistforbundet (pt. kr. 850) + 100% godtgørelse. Det samme gælder brug af billeder med vandmærke.
Det vil også siges, at billeder fra modtaget online galleri ikke må kopieres og bruges inden billederne er udvalgt, købt og betalt.

Det er tilladt at vise et preview af galleriet i en story på IG og FB – fx en video hvor der scrolles igennem. Mit navn skal nævnes i storien samt tagges.

 

Brug af købte billeder på de sociale medier

Du må gerne benytte dine købte billeder på de sociale medier, herunder privat Facebook og Instagram. Jeg ser gerne, at du har krediteret (nævnt) mig som fotograf, ved offentliggørelse af billederne. Det er ikke tilladt at bruge billederne i egen markedsføring uden skriftlig tilladelse. Kun ved de formål vi har aftalt, kan billederne bruges. Ønskes brug til andet end først aftalt, skal der skriftlig tilladelse til fra fotografen. Der kan muligvis blive pålagt et gebyr for yderligere brug.

Billederne må ikke bruges til videresalg.

Det kan være fristende at lægge et filter over billederne på fx Instagram, men dette er ikke tilladt. Det ændrer nemlig det udtryk, jeg har givet billederne og min “signatur”. Ønsker du en anden form for redigering, er du velkommen til at kontakte mig.

Brug af billeder på Maja Rohde – Du Er Branding, hjemmeside og tilknyttede sociale medier 

Jeg har som fotograf altid ophavsretten over billederne, og derfor også egenret til at bestemme hvilke billeder jeg ønsker at benytte i markedsføringsøjemed. Når det er sagt, sørger jeg altid for at have en klar aftale med kunden ift. brug af billeder på de sociale medier. Dermed sagt, at jeg accepterer hvis du/I ikke ønsker dine/jeres billeder offentliggjort.

Praktisk

Maja Rohde Sværke
CVR-nr. 40664521
2765, Smørum

Kontakt

T: 61653178
@: hej@mrohdes.dk

Ses vi på some?

Skriv til mig